Skip to content

100 / 180, LP

DKK 300,-

Denne vare er desværre udsolgt.

Skriv dig på vores mailingliste og vær blandt de første der får besked når der kommer nye varer.

Produktbeskrivelse

Den 24. februar 2024 er det ti år siden, at Lord Siva udgav sin første EP ’100’, og i december samme år udkom albummet ’180’. Lord Sivas dystre og mørke univers med de følsomme tekster og skrøbelige vokal skabte stor begejstring hos både fans og anmeldere, og begge udgivelser har siden har opnået kultstatus blandt publikum, tastemakere og overalt i det danske musikmiljø.

 

”Han blander sit personlige mørke med en poppet sensibilitet og til tider næsten skriger sine tekster ud.” – Soundvenue (2015)

 

”Lord Siva er en digitalt sprøjtemalet, urban blues, der flyder gennem hans tekstbehandling og over hans tunge.” – Information (2014)

 

Lord Siva har længe været anset som et af de stærkeste navne på den danske musikscene, med sit kompromisløse visuelle og musikalske udtryk og inderlige vokal, der skiller ham ud fra mængden og placerer ham i kategori for sig selv. Han har gennem det sidste årti haft nogle af tidens allerstørste hits med numre som ’Paris’ (2019) og ’Solhverv’ (2020) og desuden altid været anerkendt for sin evne til at skrive om de svære følelser som ensomhed og angst, længe før det blev et udbredt fænomen blandt især danske mandlige kunstnere.

 

 Berlingske skrev i 2023: ”Den 33-årige sanger og sangskriver var på mange måder bannerfører for den bølge af følsom maskulinitet, som præger dansk popmusik for tiden.”

 

Nu udkommer Lord Sivas to debutudgivelser ’100’ og ’180’ for første gang på én samlet vinyludgivelse på 10-årsdagen for udgivelsen af ’100’ den 24. februar.

 

Om udgivelsen siger Lord Siva:

 

”Jeg har virkelig set frem til at udgive ’100’ og ’180’ på vinyl. Det er to værker, der har været med til at forme mig som artist, og det er sindssygt at tænke på, at der er gået ti år, siden jeg tog de første skridt i min karriere. Jeg vil gerne sige stor tak for supporten til alle, der var med dengang.”

 

Vinyludgivelsen ’100 / 180’ er produceret i meget begrænset oplag og nummereret.

  • LP - 180g - presset med virgin vinyl
  • Gatefold cover 300 gsm pap mat overfladebehandling
  • 4 sider insert 150 g art print paper mat overfladebehandling
  • Trykt sleeve 150 g omnibulk mat overfladebehandling